Forsvarsminister: ok med NATO-lukning i Finderup

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech erkender, at nedskæringer i NATO kan betyde, at det danske hovedkvarter i Finderup lukker. Senest i juni 2011 får medarbejderne besked.

141010Finderup001.jpg

NATO's forsvarsministre har torsdag godkendt de overordnede linjer i en reform af NATO's kommandostruktur. Alliancens hovedkvarter i Danmark, luftovervågningsenheden Caoc i Finderup, er en af fire Caoc-enheder, hvoraf to foreslås lukket. De 125 medarbejdere i Finderup vil senest i juni næste år få at vide, om deres arbejdsplads lukker, eller om de får lov at overleve. NATO's forsvarsministre har nemlig aftalt, at det endelige forslag til den geografiske fordeling af besparelserne skal ligge klar senest da. Og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech vil ikke afvise, at Finderup kan blive ofret.- Hvis man gerne vil reformere, dur det ikke, at vi hver især sidder og holder på vores egne dele. Så skal man være åben for, at man miste nogle ting, siger Gitte Lillelund Bech.Op mod en tredjedel af de 13.000 ansatte i NATO's kommandostruktur skal spares væk.