Forsvarschefen besøger Holstebro

Forsvarschefen besøger Jydske Dragonregiment i Holstebro.

forsvarschef010414.jpg

For første gang, siden sin udnævnelse til Forsvarschef sidste år, besøger Peter Bartram soldaterne i Holstebro.  Her skal han snakke med de ansatte og blandt andet få en gennemgang af en kampvognssimulator. Han skal desuden overvære undervisningen på stedet og have en køretur i en kampvogn LEO2A5. Han har tilbragt de sidste 32 år i hæren, senest i stillingen som assisterende stabschef ved Natos allied command transformation i USA.  Peter  Bartram har også tidligere været bataljonschef ved Prinsens Livregiment i Viborg, og han er glad for at være tilbage i landsdelen.

- Det er dejligt at være tilbage i Holstebro. Jeg har været her mange gange før, men det er første gang som forsvarschef. Det der især er dejligt er at møde soldaterne, som er så dedikerede og glade for deres arbejde. Jeg kender mange af dem, blandt andet fra Afghanistan, men det er altid dejligt at blive bekræftet i, at de har det godt og er motiverede, siger Peter Bartram.