Første sejr til Viborgs herrer

Viborgs håndboldherrer fik fredag aften en tiltrængt sejr i mændenes håndboldliga. Faktisk var det den første sejr i denne sæson.

061110DaneSijan001.jpg

Inden fredagens kamp mod FIF havde håndboldspillerne fra Viborg HK været rundt i byen for at dele gratis håndboldbillettet ud til viborgenserne. Og noget tyder på, at den ekstra opbakning hjalp. I hvert fald lykkede det Viborg, for første gang i denne sæson, at få en sejr.

- Det var fedt at mærke, hvordan publikum var bag os fra første til sidste minut. Det betød utrolig meget for os, fortæller holdets anfører Nicolai Hansen til klubbens hjemmeside.

Tæt kamp

855 tilskuere så kampen, der i første halvleg var præget af mange udvisninger og meget tæt fight. Men især Dane Sijan i målet og et solidt forsvar var med til, at Viborg førte ved pausen. Selv om FIF i kampens slutning var tæt på at hente de grønblusede, så var det altså Viborg, der fik de to points og sæsonens første sejr. Viborg vandt 27-24.

Se Viborgs målscorer herunder:

- Peter Krogh:                          10- Stefan Nielsen:                       7- Rasmus Aagaard Hansen:  3- Mads Møller Pedersen:         3- Nicolai Hansen:                      2- Nicolai Holland Larsen:        1