Første kamp i landsdelen i Champions League

FC Midtjylland er trods anførerskade og nyankommet cheftræner klar til kamp, når første affære i Champions League nogensinde venter tirsdag aften (opdateret).

150714FCM.jpg

FC Midtjylland spiller tirsdag aften sin første kamp i Champions League nogensinde. Og det er også første gang, at noget hold fra Midt- og Vestjylland spiller om at komme med blandt fodboldens helt tunge drenge.

- Jeg synes bare, det er fedt, at kampene starter nu - det er dem, vi ånder og lever for. Sådan havde jeg det som spiller, og sådan har jeg det også som træner, fortæller cheftræner Jess Thorup til aoh.dk.

Der er på forhånd store forventninger om sikker sejr til midtjyderne og dermed videre avancement. Alligevel ærgrer anfører Kristian Bach Bak sig gevaldigt over ikke at være kampklar til aftenens CL-debut.

- Jeg regner ikke med at spille i de næste to-tre uger. Jeg sigter mod et comeback, når vi forhåbentlig skal spille 3. runde i Champions League-kval'en, siger han.

Kampen fløjtes i gang kl. 19.30 på MCH Arena i Herning, og FCM møder gibraltarske Lincoln Red Imps FC.

2:16
FC Midtjylland tager imod Lincoln FC fra Gibraltar