To forstærkninger til Blue Fox

Hernings ishockey-mandskab forstærkede sig både i angreb og forsvar, kort før transfervinduet lukkede ved midnat lørdag aften.

Herning Blue Fox-jubel_0.jpg

Herning Blue Fox havde travlt op mod lørdagens transfer deadline. Efter et intenst arbejde de seneste uger lykkedes det klubben at skrive kontrakt med den rutinerede finske back Jani Honkanen og den målfarlige Lou Dickenson. 32-årige Lou Dickenson har spillet i norske Stjernen de seneste par år, men har tidligere spillet i den danske liga for Aalborg. 35-årige Jani Honkanen er ny i den danske liga og skifter fra klubben Kiekko-Vantaa i den næstbedste finske række.

Kommer til Herning nu

En række sponsorer har spyttet i kassen, for at Herning Blue Fox' forstærkning kunne lykkes. Klubben fortæller på sin hjemmeside, at begge spillere vil støde til holdet i løbet af den kommende uge, og at de vil være klar til at gå på isen for Herning-mandskabet, når det igen går løs i isligaen efter landsholdspausen.

Her

kan du læse mere om Lou Dickenson

Her

kan du læse mere om Jani Honkanen