Forstærkning til Viborgs herrer

VHK skriver kontrakt med tysk venstre back.

Viborg HK forstærker sit hold i herreligaen med den 25-årige tysker Marvin Nartey.

Nartey, der beskrives som en hårdtskydende og atletisk venstre back, kommer fra 2. bundesliga-klubben Hildesheim. Han har skrevet en 3-årig kontrakt med VHK fra sommeren 2010.

Nartey var allerede i julepausen til prøvetræning i domkirkebyen, hvor han gjorde et godt indtryk.