Forstærkning til HC Midtjylland

HC Midtjylland henter med øjeblikkelig virkning bagspilleren Heino Holm Knudsen. Han skal være i klubben resten af denne sæson, samt de to næste.

heinoholminet_0.jpg

Den stærke bagspiller Heino Holm Knudsen er blevet HC Midtjylland spiller med øjeblikkelig virkning. Han har tidligere spillet for Aab, Aarhus GF, Team Tvis Holstebro og senest Viborg. Lige nu ligger han nr. 7 på topscorerlisten i Håndboldligaen med 94 mål.

Ambitionen er oprykning

Lige nu ligger HC Midtjylland i landets næstbedste række, men det klare mål er at rykke op i håndboldligaen efter næste sæson. Det skal Heino Holm Knudsen være med til at gøre til virkelighed.

 - I Heino får vi en bevægelig målscorer med et knald hårdt skud, der også er effektiv i den anden ende af banen, så vi er rigtig glade for at kunne skrive med endnu en klassespiller, siger sportschef, Peter Andersen.

Fra næste sæson får HC Midtjylland også tilgang af Kristian Gjessin og Martin Hansen.