Forsøgt voldtaget på sin fødselsdag

En 33-årig kvinde blev kort efter midnat forsøgt voldtaget i Anlægget i Struer.

PolitiAerme_1.jpg

En kvinde, der fredag havde fejret sin 33-års fødselsdag, blev natten til lørdag forsøgt voldtaget, da hun gik gennem Anlægget i Struer.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, oplyser, at kvinden kontaktede politiet klokken 00:20. Hun fortalte, at hun var blevet overfaldet af to - måske tre - gerningsmænd, som havde slået og sparket hende. Gerningsmændene var på vej til at voldtage kvinden, de rev hendes strømpebukser i stykker, men blev forstyrret af to forbipasserende cyklister og stak af.

Vagtchefen siger, at politiet er interesseret i at tale med eventuelle vidner til overfaldet - især de to cyklister ønsker man at høre fra.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.