Forsøg på manddrab

En 30-årig mand fra Nr. Nissum er i dag blevet fængslet sigtet for forsøg på manddrab.

Retten_i_Herning_ext_2.jpg

I går sidst på eftermiddag tog han kvælertag på sin tidligere samlever, da hun kom for at hente børnene. Kvinden, en 32-årig fra Holstebro, stod med et spædbarn på armen, da det skete.

Kvinden besvimede, da den 30-årige tog kvælertag på hende, og hun tabte spædbarnet. Babyen kom ikke noget til ved faldet, der skete mens et større barn så på. Kvinden og spædbarnet måtte på hospitalet efter episoden.

Den 30-årige fra Nr. Nissum blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Herning. Han er nu  varetægtsfængslet frem til den 7. august sigtet for forsøg på manddrab, og det er en skærpende omstændighed, at de to børn var til stede, da overgrebet fandt sted.