Fornem hæder til Lars Krarup

Hernings borgmester er Danmarks mest innovative. Det har lederne i Mandag Morgens Velfærdspanel afgjort

Lars-Krarup-(V).jpg

På mandag udkommer Mandag Morgens månedsmagasin Navigation, og der kan Lars Krarup fra Herning læse, at han er landets mest innovative borgmester.

Mandag Morgen har nedsat et velfærdspanel bestående af 335 kommunaldirektører, institutionsledere og andre velfærdsledere. Panelet har stemt Lars Krarup ind på førstepladsen lige foran Københavns overborgmester Frank Jensen.

- Selvfølgelig er jeg glad for dette skulderklap. Men når vi taler innovation og evnen til at få nye initiativer og ideer gennemført, er der jo i høj grad tale om et holdarbejde, siger Lars Krarup.

I følge Berlingske fremhæver panelet blandt andet Lars Krarups evne til at styrke erhvervslivet, være vækstmotor i hele regionen og trække arbejdspladser til kommunen. Desuden får han ros for at samarbejde bredt i byrådet, selvom Venstre 20 af de ialt 31 mandater.