Fører valgkampagne fra Afghanistan

En vestjysk folketingskandidat fører valgkamp flere tusinde kilometer fra Danmark.

DF i krig 1.jpg

Martin Lange Andersen (DF) har lidt sværere ved at nå sine vælge end de fleste andre politikere. Han er soldat i flyvevåbnet og er lige nu udstationeret i Afghanistan.

- Jeg havde jo håbet på, at hun havde ventet indtil august med at afholde valget, så jeg var kommet hjem og kunne føre valgkamp. Det er trods alt bedre at kunne være nærværende under en valgkamp, end det er at være mange tusinde kilometer væk.

Det forklarer den udsendte soldat på en Skype-forbindelse fra Afghanistan.

'Tjenesten er vigtigst'

Martin Lange Andersen stiller op for Dansk Folkeparti i Herning Nord. Og selvom den danske valgkamp lige nu får en del opmærksomhed, er han ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst.

- Nu har jeg en opgave, jeg skal løse herude, og så må jeg klare den her valgkamp ind imellem, når der er tid til det. Min tjeneste herude er jo trods alt vigtigere end valgkampen. Det må jeg være ærlig at sige.

Sådan lyder det fra folketingskandidaten, der klarer valgkampen ved hjælp af de sociale medier og læserbreve.

Han har dog også haft stor gavn af hjælpere, der på dansk grund har hængt valgplakater op og delt flyers ud til vælgerne.

 

Du kan se hele interviewet med den udsendte DF'er her:

1:37

(Kigger du med fra app'en finder du i stedet interviewet i toppen af siden!)