Forbrug af rusmidler skal under lup

Skive Kommune har fået to millioner kroner, der skal bruges på at skære ned på de unges alkoholforbrug.

090112_skivegym.jpg

Skive Kommune vil have styr på de unges forbrug af rusmidler, og derfor har Sundhedsstyrelsen tildelt kommunen to millioner kroner til formålet. Pengene skal bruges til at lave handleplaner og rusmiddelpolitikker på kommunens ungdomsuddannelser.

Oprindeligt var 26 kommuner indstillet til at blive de såkaldte model-kommuner, der skal arbejde med at sætte fokus på rusmiddelkulturen. Heraf blev seks kommunale projekter udvalgt. Skives projekt vil vare de næste tre år. 

Videojournalist Ditte Haaning var i dag på besøg på Skive Gymnasium for at tage temperaturen på de unges rusmiddelforbrug.

2:06
Skive Kommune vil have styr på de unges forbrug af rusmidler - nu har de fået 2 mio. kroner til projektet.