Foråret får comeback

Kalenderen siger oktober, men en solrig weekend får planter til at springe ud for anden gang i år. Billedet er fra Bodil Vestergaards have i Vedersø.

syren.jpg

Masser af regn i september afløst af en solrig weekend har gjort planterne godt og grundigt forvirrede i Bodil Vestergaards have i Vedersø.

Hendes syren er nemlig sprunget ud for anden gang i år.

- Vi måtte også lige have en blomst ind i stuen i aftes for at nyde duften for anden gang i år, siger Bodil Vestergaard, der også stadig høster jordbær i sin have. 

Flere oplever det samme

Men det er ikke kun i Vedersø, at planterne har fået forårsfornemmelser. 

På vores Facebook-side har flere postet billeder med frugttræer og planter, der nyder godt af de udsædvanlige vejrforhold i starten af oktober.

Følg selv med på linket her - og byd gerne ind, hvis dine planter også har indstillet sig på forår.

1:57
Mange steder i landsdelen er plantelivet lige nu skrupforvirret, men i år er der gået kuk i planternes kalender