Forældre er glade for tiltale mod ungdomspræst

Det glæder forældrene, at der er rejst tiltale mod en 30-årig tidligere ungdomspræst fra Byens Kirke i Silkeborg. Den tidligere præst er tiltalt for seksuelle overgreb mod otte unge i frikirkens menighed.

Marie Laursen er biologisk mor, mens Daniel Laursen er papfar til et af de børn, som politiet har afhørt i forbindelse med sagen.
Marie Laursen er biologisk mor, mens Daniel Laursen er papfar til et af de børn, som politiet har afhørt i forbindelse med sagen.
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Anklagemyndigheden rejste torsdag tiltale mod en 30-årig tidligere ungdomspræst fra Silkeborg. Den 30-årige mand er tiltalt for at have begået seksuelle overgreb mod otte børn fra Byens Kirkes menighed.

Det glæder forældrene, at der nu bliver rejst en tiltale, så der kan komme klarhed over sagen.

- Det er selvfølgelig rart, at der snart er en afgørelse. Det vil være rigtig godt, hvis der kommer en dom, og folk kan få fred og komme videre i deres liv, siger Daniel Laursen.

Daniel Laursens papsøn har flere gange været afhørt af politiet i forbindelse med sagen og har efterfølgende fået tilknyttet en advokat. Da sagen foregår bag lukkede døre, er han dog ikke hundrede procent sikre på, om hans papsøn er ét af de otte. Drengen forklarer dog selv, at han har oplevet overgreb.

Bente Kjærskovs datter er en del af menigheden, men datteren har ikke oplevet overgreb. Alligevel betyder det meget, at sagen komme for retten, så der kan komme klarhed over forløbet.

- Man bobler jo indeni af glæde over, at det er kommet hertil nu, og man ser virkelig frem til den her retssag med stor glæde. Vi har kæmpet den her sag i mange år, og det ser ud som om, politiet langt om længe har fået styr på det hele, siger Bente Kjærskov.

Sagen kommer for retten i Viborg formentlig fra slutningen af januar, og der er nedlagt navneforbud i sagen. 

2:08