Fond skal betale høfde 42 oprensning

Hovedaktionæren Aarhus Universitets Forskningsfond foreslår at Cheminovas ejer, Auriga, skal bruge 125 millioner på oprensning af høfde 42.

260411_Hofde_42.jpg

Cheminovas ejer Auriga bør betale halvdelen af hvad det koster at oprense høfde 42. Sådan lyder forslaget fra Aarhus universitets Forskningsfond, der er hovedaktionær i selskabet forud for den kommende generalforsamling, det skriver P4 Midt Vest.

Ifølge Børsen har Aurigas bestyrelse tidligere afvist at betale halvdelen af regningen, fordi en landsretdom fra 1987 har slået fast, at det er staten, der har det økonomiske ansvar.

Forslaget glæder en af forkæmperne for en giftfri natur omkring Cheminovafabrikken, Bjarne Hansen.

- Det er positivt. Det ser jeg frem til, men nu skal vi jo lige have det igennem generalforsamlingen først, siger Bjarne Hansen til P4 Midt Vest.