Folketingspolitiker går ind i sag om solvarmeanlæg

Alternativets René Gade går nu ind i stridigheden opstået i kølvandet på nyt solvarmeanlæg ved Silkeborg.

René Gade vil nu gøres klog på processen frem mod opførelsen af dette solcelleanlæg ved Silkeborg.
René Gade vil nu gøres klog på processen frem mod opførelsen af dette solcelleanlæg ved Silkeborg.
Foto: Richard Gaarn Svendsen TV MIDTVES

"Er der en eller flere eksperter eller implicerede, der vil investere et par timer i at gøre mig klogere på denne sag i løbet af de kommende uger?"

Sådan skriver Alternativets folketingspolitiker René Gade mandag på sin Facebook-profil efter TVMIDTVEST søndag kunne fortælle, at flere lodsejere føler sig snydt af Silkeborg Kommune før, under og efter opførelsen af verdens største solvarmeanlæg på Sejling Hede ved Silkeborg. 

På syv måneder har Silkeborg Kommune bygget verdens største solvarmeanlæg til 300 mio. på lodsejernes jord uden at være nået til enighed om en salgspris.

Det har gjort lodsejerne meget utilfredse, og derfor har René Gade nu bedt kommunen om "en objektiv udlægning af sag, hensigt og proces."

Folketingspolitikeren, der kommer fra Silkeborg og er valgt i Vestjyllands storkreds, skriver videre, at hans "interesse er, at sikre at borgernes rettigheder ikke køres over af systemet, ligegyldigt hvor god en sag, det så handler om."

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra René Gade.