Folketingsmedlem går på barsel

Andreas Steenberg forlader Christiansborg indtil 1. maj - og afløses af Sanne Bjørn.

Andreas Steenberg

Det radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg, der er valgt i Vestjyllands Storkreds, holder pause fra Folketinget de næste tre måneder.

Steenberg går på barsel indtil den 1. maj, og hans afløser i Folketinget bliver partiets folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds, Sanne Bjørn.

Steenberg blev i maj sidste år far for anden gang - til sønnen Erik. Dengang holdt han fire ugers barsel, og nu følger han så op med endnu tre måneder.

Han understreger, at han ikke har været i tvivl om, at det er det rigtige at gøre - selv om han er folkevalgt.

- Jeg synes, at det giver et bedre forhold til barnet og mere ligevægt i parforholdet. Jeg går sikkert glip af nogle ting på borgen, som jeg gerne vil være med til, men verden går videre, og der er formentlig lang tid til næste valg, siger Andreas Steenberg til tvmidtvest.dk.

Sanne Bjørn overtager Steenbergs ordførerskaber for transport, fødevarer, dyrevelfærd, fiskeri, landbrug, landdistrikter og kommuner.

Samtidig over Ida Auken permanent ordførerskaberne for energi, klima og bygningsområdet.