Folk presses for tidligt på arbejde efter sygdom

Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Folk presses for tidligt på arbejde efter sygdom

Knap halvdelen af HK Handels medlemmer føler sig presset tilbage på arbejde for tidligt efter sygdom

Omkring halvdelen af medlemmerne i HK Handel har følt sig presset til at gå på arbejde, selvom de ikke var blevet raske efter sygdom.

Det viser en undersøgelse lavet af  Epinion.

Det er et stort samfundsmæssigt problem, mener fagforeningen, der nu vil sætte fokus på, at de ansatte i landsdelens butikker kender til deres rettigheder.

- Det er meget alvorligt. Hvis bare én medarbejder føler sig presset for tidligt tilbage på arbejde efter sygdom, så er det en medarbejder for meget, siger Susanne Sommerlund, der er formand for HK Handel MidtVest.

Presses af opringning

Medarbejderne kan blandt andet føle sig presset ved, at arbejdsgiver ofte kontakter dem.

- Det kan ske ved hjælp af sms, hvor man spørger: Er du stadigvæk syg? Kommer du i morgen? Vi har brug for dig i morgen! Det kan også foregå ved, at man skal ringe hver dag for at meddele, om man er klar eller ikke er klar, siger Susanne Sommerlund, der er formand for HK Handel MidtVest.

Må ikke spørge, hvad man fejler

Undersøgelsen viser også, at omkring hver sjette medlem har oplevet, at deres chef ringer og spørger, hvad de fejler. Det må de ikke i følge lovgivningen.

- En arbejdsgiver må selvfølgelig gerne ringe og høre, hvor længe man forventer, at man er syg, men man må ikke spørge til, hvad medarbejderen fejler. Derfor går vi nu ud og informere vores medlemmer, så de er klar over, hvad ledelsen må og ikke må, siger Susanne Sommerlund, der er formand for HK Handel MidtVest.

Arbejdsgiverne kan forlange dokumentation for medarbejdernes sygefravær. Det kan være i form af en tro og love erklæring eller en lægeerklæring.

01:46

Knap halvdelen af HK Handels medlemmer føler sig presset tilbage på arbejde for tidligt efter sygdom

Luk video