Fokus på spritbilister

I gennemsnit bliver 13 personer dræbt i forbindelse med spritkørsel om året i midt og vestjylland. Nu vil politiet holde et vågent øje med tørstige bilister

ThistedMandMedJakke_type1.jpg

Det kan være fristende at tage en kold øl eller to i sommervarmen. Men man skal tænke sig om en ekstra gang, hvis man skal ud at køre. Midt- og Vestjyllands politi vil nemlig holde et vågent øje med tørstige bilister.

Samtidig er politiet meget tilfreds med det engagement, som midt og vestjyder har udvist. 191 gange i løbet af 4 uger i maj-juni har borgere givet politiet oplysninger om formodede spritbilister.

Det er ikke kun øl der er indtaget umiddelbart før køreturen, der sidder i kroppen.

- Mange bliver overrasket over hvor lang tid det faktisk tager at forbrænde alkohol. Den kan hverken danses ud af ud af kroppen eller kureres med frisk luft, som nogle tror. Forbrændingen er konstant og kan ikke bare skrues i vejret. Derfor kan man sagtens blive stoppet med en for høj promille næste formiddag på vej hjem efter festen - selvom man netop overnattede for at undgå spirituskørsel. Så vent med at køre til om eftermiddagen, hvis bølgerne gik for højt, og du kom sent i seng, siger Inger Lis Rasmussen, trafikkoordinator for Midt- og Vestjyllands politi

Fakta om spirituskørsel i Midt- og Vestjylland:

- Hver femte dræbte i trafikken i 2008 var påvirket af alkohol- I gennemsnit bliver 13 personer dræbt om året. 63 kvæstes alvorligt og 87 kommer lettere til skade- I 2008 blev 1235 personer sigtet for spirituskørsel (1500 på landsplan)

- Kilde: Midt- og Vestjyllands politi