Kørelærere skal testes

For første gang nogensinde er det nu blevet lovpligtigt for danske kørelærere, at tage et opkvalificeringskursus, hvis de vil blive ved med at undervise kommende trafikanter.

19koerelaerere.jpg

Siden nytår har det været obligatorisk for danske kører

lærere at tage et opkvalificeringskursus, for at beholde deres godkendelse og virke som kørelærer.
I Viborg blev det første kursus skudt i gang på det køretekniske anlæg ”Køreteknikken.”

På kurset var der ti kørelærer fra hele landet. Per Nielsen var en af dem. Han har været kørelærer i 16 år, men det er første gang, han er på et opkvalificeringskursus.

- Der har jo ikke været noget kursus, det er det, der er det sørgelige af det. Så jeg håber, at tilbuddet her kommer til at være et krav for altid, siger kørelærer Per Nielsen.

Siden nytår har det været pligt at komme på kurset, der udover banekørsel også rummer alt fra færdselsregler til strukturering af undervisning.

- Hvis det er sådan, at vi ikke kommer på det her kursus, så kan vi ikke få fornyet vores kørelærergodkendelse, og så skal vi finde noget andet at lave, siger Per Nielsen.

Kurset i Viborg varer fem dage. 
 

1:37