For første gang i over 100 år: Ingen præster i Folketinget

Christian Langballe (DF) fra Tjele blev ikke genvalgt til Folketinget, og dermed slutter en over 100 år gammel tradition – nu er der nemlig ikke længere en præst i Folketinget.

Christian Langballe (DF) i Folketinget.
Christian Langballe (DF) i Folketinget.
Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

Siden teologen N.F.S. Grundtvigs tid har en eller flere præster altid haft deres daglige gang på Christiansborg. Men ifølge Kristeligt Dagblad lader den tradition nu til at være brudt. For hvis man ser på listen over de 179 nye folketingsmedlemmer, finder man for første gang i over 100 år ikke nogen præst.

- Og det er interessant, siger Brian Arly Jacobsen til avisen.

Han er religionssociolog ved Københavns Universitet og forsker i religion og politik og har tidligere ført statistik over antallet af præster og teologer i Folketinget, hvor de i nogle perioder ligefrem har været overrepræsenterede i forhold til erhvervsgruppens størrelse. Men at de slet ikke er der, er usædvanligt.

- Præster er generelt udadvendte og vant til at holde taler og argumentere for deres sag. Og det er folk, der generelt er interesserede i værdipolitiske emner, som optager mange mennesker. Så det har ligget lige for for mange præster at engagere sig i politik, siger han og tilføjer, at der fortsat er én teolog i Folketinget, nemlig Ida Auken (R).

Traditionen med præster går tilbage til teologen Grundtvig og biskop D.G. Monrads tid, og siden sognepræst Søren Keiser-Nielsen blev valgt ind for Det Radikale Venstre i 1909, har faggruppen været repræsenteret fast.