Ny solcellepark på Mors: Første gang der bliver høstet lys på både for- og bagsiden

Den nye solcellepark på Mors, som Google skal købe alt strøm fra, får som den første dobbeltsidede solcellepaneler.

Bifacielle solceller høster lys fra både oversiden og undersiden. Foto er fra European Energys testcenter i Risø. Foto: European Energy

Bifacielle solceller høster lys fra både oversiden og undersiden. Foto er fra European Energys testcenter i Risø. Foto: European Energy

Bifacielle solceller høster lys fra både oversiden og undersiden. Foto er fra European Energys testcenter i Risø. Foto: European Energy

1 af 3

Som den første solcellepark i Nordeuropa, bliver den nye park på Mors udstyret med bifacielle solceller, der både kan optage sollys fra forsiden og bagsiden. Indtil nu har det kun været forsiden, der har været brugt til at høste sollys.

Læs også Solcellepark til Mors: Google køber alt strøm fra fem nye solcelleparker i Danmark

- Vi har testet de bifacielle solceller på vores testcenter i Risø, hvor vi kan se, at hvis vi udnytte bagsiden, kan vi producere seks til 10 procent mere, end hvis vi kun bruger den ene side, siger Joachim Steenstrup, der er kommunikationschef for European Energy, der bygger den nye solcellepark på Mors.

Han forklarer, at nu bliver underlaget, hvor solcellerne bliver placeret endnu mere vigtig, da et lysere underlag reflektere mere lys. De nye paneler udnytter, at de ikke kun producerer strøm i solskin, men også i eksempelvis gråvejr.

Stativerne til de bifacielle solcelle er allerede ved at blive sat op på marken på Næssundvej på Mors. Foto: European Energy

Stor hjælp at have Google i ryggen

Den første 1/3 af solcelleparken på Mors bliver færdig og forbundet til elnettet allerede i år, mens de sidste 2/3 er klar til at levere strøm til foråret 2020. Hele parken kommer til at producere 27 megawatt, hvilket svarer til strøm til omkring 10.000 husstande. European Energy skal både bygge Googles solcellepark på Mors og på Lolland. For dem har det haft stor betydning at have Google i ryggen.

- Det har været afgørende for os, da vi skulle finde finansiering til byggeriet. Det er meget nemmere for os at låne pengene i banken, når vi har en 10-årig aftale med Google med, forklarer Joachim Steenstrup.

Det er European Energy, der bygger to af de fem solcelleparker i Danmark, som Google de næste 10 år køber alt strømmen fra. I 2018 satte European Energy 70 megawatt solceller op i Danmark, hvilket svarer til 57% af alle de solceller, der blev sat op sidste år.

De fem solcelleparker, som Google køber strøm fra, får en samlet kapacitet på 160 megawatt, hvilket svarer til strømforbruget fra 32.000 husstande.

Stativerne til de bifacielle solcelle er allerede ved at blive sat op på marken på Næssundvej på Mors. Foto: European Energy

02:27

Den amerikanske IT-gigant har indgået langtidskontrakter med fem nye solcelleparker i Danmark

Luk video