Fødselsdagsgave: Ringkøbing vandt første nedrykningskamp

Ringkøbing Håndbold vandt første sæt i kampen om en plads i Primo Tours Ligaen over Ajax København. Og så på træner Lars Rasmussens fødselsdag.

08042015LarsRasmussen.jpg

Lørdag eftermiddag vandt Ringkøbing Håndbold det første sæt i kampen om en plads i Primo Tours ligaen til den kommende sæson. Det gjorde de med cifrene 24-20 på udebane mod Ajax København.

Forud for kampen lod cheftræner Lars Rasmussen vide, at holdet var godt forberedt:

- Vi tager opgaven meget alvorligt og forbereder os grundig på Ajax. De har gode spillere, og jeg ved, at Ajax praktiserer forskelige forsvarssystemer. Jeg kender deres nye træner Jakob Fryd, og han er en meget kompetent træner, sagde Lars Rasmussen til klubbens egen hjemmeside.  

Det var første gang at træner Lars Rasmussen skulle tage kampen op for Ringkøbing Håndbold i kvalifikationsspillet - og så endda på hans 40 års fødselsdag. Holdet gav ham altså en sejr i fødselsdagsgave.

Ringkøbing Håndbold møder Ajax København til anden etape i nedrykningsspillet på hjemmebane lørdag den 16. april klokken 15.