Fodgænger i livsfare efter ulykke

En 54-årig kvinde er i livsfare, efter hun i morges blev hårdt kvæstet og fik hjertestop i forbindelse med en ulykke i Viborg.

Politi.dk vaebenskjold_0.jpg

En 54-årig kvindelig fodgænger blev onsdag morgen livsfarligt kvæstet ved en ulykke på Kirkebækvej. En 46-årig kvindelig bilist kom kørende ad den indre ringvej i Viborg og svingede til venstre ind på Kirkebækvej. Cirka ti meter inde ad Kirkebækvej bevægede den 54-årige fodgænger sig ud mellem bilerne og blev altså påkørt.

Den 54-årige kvinde fik svære kvæstelser i hovedet og fik hjertestop på ulykkesstedet. Nogle tilstedeværende gik i gang med genoplivning. Det lykkedes at genoplive kvinden, men hedes kvæstelser i hovedet er så alvorlige, at hun her sidst på eftermiddagen stadig er i livsfare.