Fodgænger i livsfare

En fodgænger er alvorligt kvæstet, efter han er blevet ramt af en bil ved Vildbjerg.

121114FodgaengerUlykke.jpg

Onsdag aften blev en fodgænger påkørt af en bil på Videbækvej mellem Trehøjevej og Røddingvej ved Trehøje.

Manden gik i vejens højre side, da en han bliver påkørt af en bilist.

- Han bliver slynget op på bilen og bliver alvorligt kvæstet. Det er meget alvorligt, og han er i livsfare, siger Henrik Nielsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad årsagen er til ulykken, eller om fodgængeren har haft reflekser på. En bilinspektør er blevet tilkaldt for at undersøge ulykkens nærmere omstændigheder.

Manden er kørt til sygehuset i Herning. Føreren af bilen er uskadt, men chokeret.

Videbækvej var helt spærret i noget tid, men nu kan uheldet passeres i det ene spor.