Fødevaremesse begynder i MCH

Søndag til tirsdag løber Nordens største fødevaremesse af stablen i Messecenter Herning. Messen vokser i størrelse, og der er endnu flere udstillere end sidst.

160314_foodex.jpg

Søndag åbner fødevaremessen Foodexpo i Messecenter Herning.

Det er Nordens største messe, der er målrettet mod alle, der på den ene eller anden måde arbejder med mad.

I år har 420 udstillere reserveret en plads til messen, hvor det hovedsaligt er hotelejere og restauratører, der besøger. Det er en stigning i antallet af udstillere fra sidste gang i 2012, hvor der var 368 udstillere. Ved samme messe var der 21.783 besøgende.

Udover gastronomiske oplevelser og fremvisning af køkkener og køkkenudstyr er der også plads til konkurrencer. Her kåres der 11 Danmarksmestre i diverse discipliner, mens der også uddeles tre titler som nordisk mester på fødevaremessen.

Derudover kommer der besøg fra fødevareminister Dan Jørgensen, der skal deltage i en paneldebat med branchefolk. I den mere kuriøse ende kommer eksempelvis Chili Klaus og underholder.

Messen varer fra søndag til tirsdag. Det er sjette gang, messen afholdes i Messecenter Herning, og den afholdes hvert andet år.

Læs mere om messen på deres hjemmeside ved at klikke her.