Fødderne op af Fuglsang Sø

Herning Kommune fraråder badning i Fuglsang Sø, efter at der er konstateret blågrønalger i søen.

Strand2.jpg

Igen i år er der fundet sundhedsfarlige blågrønalger i Fuglsang Sø ved Herning. Derfor fraråder kommunen nu badning i søen.

Blågrønalger producerer giftstoffer, som kan give udslæt og hudirritation. I værste tilfælde kan algerne give hovedpine, svimmelhed, mavesmerter, opkast og diarré.

Algerne er særlig farlig for små børn, folk med svagt helbred, og hunde der drikker af vandet.

Kommunen forventer, at algernes indtog i søen vil vare i kort tid.