FOA: Herning snyder unge for pension

FOA beskylder Herning Kommune for uberettiget at holde igen med førtidspension til unge.

10012012pension.jpg

Forbundet mener, at Herning Kommune spekulerer i, at nye regler kan være på vej. Regeringen planlægger nemlig en lovændring, der vil sætte en nedre aldersgrænse, så unge under 30 år ikke længere kan få førtidspension.

Herning afviser anklager

Det er blandt andet en sag om den 28-årige Michella Hjortshøj fra Sdr. Felding, der får fagforbundet til at lange ud efter Herning Kommune. Hun har tidligere haft en depression, men lider i dag af hypermobile led, der er årsagen til, at hun ikke kan arbejde. Herning Kommune vil dog have hende igennem en antidepressiv behandling, før de vil udbetale førtidspension.

- Man kunne godt få en fornemmelse af, at de ser, om de kan forhale sagerne så langt, at der kommer en regel om, at de rent faktisk ikke kan få førtidspension, siger Mette Heap der er jurist ved FOA.

Herning Kommune afviser dog, at de trækker sagerne i langdrag.

- Jeg er meget overrasket over, at FOA stiller spørgsmålstegn ved vores hæderlig på den her måde. I Herning kommune arbejder vi efter den gældende lovgivning, og ikke efter en måske-lovgivning, siger Ingelis Sander (V) der er formand for beskæftigelsesudvalget i Herning Kommune.

 

Se mere om sagen her og mød Michella Hjortshøj der kæmper for sin førtidspension:

 

 

 

 

 

 

 

 

2:15
FOA beskylder Herning Kommune for uberettiget at holde igen med førtidspension til unge.