Flygtninge i job: Stor forskel på kommuner

Lemvig ligger i top og Ikast Brande i bunden, når det gælder de Midt- og Vestjyske kommuners evne til at få flygtninge i job.

Hver anden flygtning skal være i arbejde tre år efter de kom til Danmark. Sådan lyder regeringens mål.
Hver anden flygtning skal være i arbejde tre år efter de kom til Danmark. Sådan lyder regeringens mål.

Der er stor forskel på, hvor gode landsdelens kommuner er til at få flygtninge i job. Det viser en ny Agenda-analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Midt- og Vestjylland ligger Lemvig Kommune i toppen. Her kommer 52 procent af flygtningene i beskæftigelse eller uddannelse tre måneder efter, de har afsluttet det tre år lange integrationsforløb. I den anden ende har vi Ikast-Brande Kommune, hvor kun 21,4 procent af flygtningene er i arbejde eller uddannelse efter forløbet. 

Svært at konkludere på så små tal
Men kun 14 flygtninge i Ikast-Brande Kommune har deltaget i det tre-årige integrationsforløb, der ligger til grund for undersøgelsen. Og det er et alt for lille tal til at konkludere på, mener økonomidirektør Flemming Storgaard.

- En flygtning mere eller mindre vil jo kunne gøre en forskel på hele syv-otte procent, siger han og understreger samtidig at de flygtninge, der kommer i dag, har et langt højere uddannelsesniveau end de flygtninge der kom til Ikast-Brande Kommune tilbage i 2011-2012, hvor det integrationsforløb, der ligger til grund for undersøgelsen, startede.

- Men der er stadig et stykke vej, erkender han.

Mere samarbejde med virksomheder i fremtiden
I Ikast kommer de nye flygtninge i dag på sprogskole tre dage om ugen og derefter to dage i enten virksomhedspraktik eller anden form for aktivering. Det skal måske være endnu mere i fremtiden.

Regeringens mål på integrationsområdet er, at hver anden flygtning skal have et arbejde, eller være i uddannelse efter de har været i Danmark i tre år. 

Analysen er lavet med de flygtninge og familiesammenførte, der har været med i et integrationsprogram, der er afsluttet i tredje kvartal 2014 til andet kvartal 2015.

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM).