Fly stak af uden sin pilot i Stauning

Pilot var i gang med at skubbe propel i gang på fly, men pludselig begyndte flyet at drøne afsted uden piloten. Ingen er kommet til skade.

Det var her, at det pilotløse fly stødte på en lygtepæl og stoppede.
Det var her, at det pilotløse fly stødte på en lygtepæl og stoppede.
Foto: Sebastian Andersen

En pilot i Stauning Lufthavn fik sig noget af en overraskelse, da han i dag skulle starte sit fly.

Det gammeldags fly bliver startet ved at skubbe propellen i gang. 

Men idet manden får gang i propellen, begynder flyet pludselig at drøne frem. Uden at han har nået at sætte sig ind i det.  

Flyet fortsatte ud gennem en afspærring og stoppede først, da det ramte en lygtepæl på en parkeringsplads tæt ved. 

Det er endnu uklart, hvorfor og hvad der ligger til grund til den dramatiske og noget pudsige ulykke.