Fly landede på isen

En pilot fra Stauning ville i dag forsøge at lande et fly - midt på Ringkøbing Fjord.

102601_fly_is001.jpg

Isen er tyk nok til at bære skøjteløbere, men er den også tyk nok til at bære en flyver? Det blev i dag testet, da en pilot fra Stauning landede midt på Ringkøbing Fjord.

- Det skal prøves. Det er jo ikke så tit, at man har muligheden for at komme herud og lande, siger Allan Jensen, Lufthavnschef, Stauning Lufthavn.

Allan Jensen havde dog været ude og teste isen på forhånd. Men der er dog visse ting, man skal være opmærksom på.

- Man skal passe på ikke at lande alt for hårdt, så man belaster isen mere end højst nødvendigt. Vi vejer jo alligevel 700 kilo, siger Allan Jensen.

Landingen i dag gik dog efter planen, og flyet kunne, efter et lille ophold på isen, vende tilbage til Stauning.

Se luftbilleder fra Lem og landingen på isen her: