Flot 3. plads til Herning-skater

Mads Christensen fra Herning fik rig mulighed for at vise sit talent i den store internationale skateboardkonkurrence Red Bull Manny Mania i New York i weekenden.

Mads_Christensen_skater.jpg

Fremtiden ser lovende ud for Herning-skateren Mads Christensen, efter han i weekenden kæmpede sig til en flot 3. plads ved skateboardkonkurrencen Red Bull Manny Mania i New York.

Her deltog 31 skatere fra hele verden, og det blev til en topplacering for Mads Christensen, der endte som 3'er, kun slået af Holland og Italien.

- Det var så hårdt for ens ben at holde balancen og lave manuals hele dagen. Jeg er så overrasket over at komme på en 3. plads, fordi jeg var så super træt til sidst. Det har virkelig været en fed oplevelse og jeg er rigtig tilfreds med min placering, udtalte Mads Christensen efter den flotte præstation.

Se tidligere indslag med Mads Christensen her