Flest trafikdrab i Midt- og Vestjylland

Midt- og Vetjyllands politikreds er i 2016 rykket ud til 28 trafikdrab. Også i Nordjylland var der samme antal. Det er flest af alle i Danmark

Frontale sammenstød er en af de hyppigste årsager til trafikdrab.
Frontale sammenstød er en af de hyppigste årsager til trafikdrab.
Foto: Scanpix / Henning Bagger

Sammen med politikredsen i Nordjylland er Midt- og Vestjyllands politikreds dem, der er rykket ud til flest dødsulykker.

I alt er 28 personer blevet drabt i trafikken i 2016.

Frontale sammenstød er den største årsag til trafikdrabene, hvor ulykker i personbiler, på motorcykler og fogængere tegner sig for størstedelen. Men også knallertulykker er repræsenteret i rapporten Trafikulykker for året 2016, som Vejdirektoratet netop har udsendt. 

Flere typiske årsager

Projektleder for rapporten, Stig Hemdorff, forklarer, at der er nogle typiske årsager, der går igen:

- Vi ser ofte, at hastigheden typisk spiller en stor rolle ved alvorlige ulykker, siger han.

Men også manglende koncentration omkring kørselen er et problem.

- Der er den klassiske med, at folk snakker i mobil. Men det er også et hyppigt problem, når folk roder efter ting på gulvet eller skal holde styr på børnene på bagsædet, forklarer han. 

Antallet af trafikdræbte var i 2016 det højeste i fem år.
Antallet af trafikdræbte var i 2016 det højeste i fem år.
Foto: Vejdirektoratet

Skidt udvikling

Rapporten fra Vejdirektoratet viser desuden også, at udviklingen fra har været negativ på mange parametre i forhold til året før. På landsplan steg antallet af trafikdræbte fra 178 i 2015 til 211 i sidste år. Det er det højeste antal i fem år. 

Der var dobbelt så mange mænd blandt de dræbte i trafikken end kvinder.