Flest lukker i Midt- og Nordvestjylland

Butikstilvækst er blevet til butiksdød over hele landet, viser tal fra Danmarks Handelsstandsforeninger

Flere og flere butikker må lade livet. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Handelsstandsforeninger. Hvor der fra 2006 til 2007 var en tilvækst i butikker på 4,1 procent er skuden nu vendt 180 grader, og på et år er væksten blevet til et fald i antallet af butikker på 5,1 procent. Værst ser det ud i Midt- og Nordvestjylland. Her er faldet på 6,8 procent, mens Sjællandsområdet og Fyn har det mindste fald på 3,3 procent.

Danmarks Handelsstandsforeninger forudser, at der vil komme flere butikslukninger i den nærmeste fremtid. Desuden forventer man, at finanskrisen vil påvirke forbrugerne, så de vil spare på benzinen og nedprioritere længere ture til storindkøb i større byer.

Her kan du høre en forklaring på butiksdøden i Midt- og Nordvestjylland fra formanden for Danmarks Handelsstandsforeninger, Bent Aarrebo Pedersen:

00:49 Luk video