Flertal for Hærvejsmotorvej

Et politisk flertal bakker nu op om at anlægge en ny midtjysk motorvej langs med Hærvejen.

motorvej001.jpg

Både Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk folkeparti siger nu, at de foretrækker en ny Hærvejsmotorvej fremfor at udbygge den eksisterende østjyske motorvej. En ny Hærvejsmotorvej skal gå fra Støvring syd for Ålborg, over Viborg til Kolding. Planen er at den skal aflaste den overbelastede østjyske motorvej med 4-5000 biler dagligt.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen håber, at man allerede i 2011 kan træffe en princip-beslutning om at bygge motorvejen. Men inden det sker, skal det først besluttes, om der skal bygges en ekstra bro over Vejle Fjord og en ny bro mellem Jylland og Fyn, skriver Jyllands-Posten.