Flere villaindbrud i Aulum

Fire villaer i Aulum har det seneste døgn haft ubudne gæster. Politet står uden spor efter gerningsmændene.

Indbrud smadret rude.jpg

Ukendte indbrudstyve har siden torsdag eftermiddag og frem til 22-tiden haft travlt. Politiet i Herning fortæller, at der i dette tidsrum fire gange har været indbrud i forskellige villaer i Aulum. Fælles for indbruddene er, at der er blevet stjålet smykker, og også måden, der er brudt ind på er ens:

- Ved alle indbruddene er der blevet brudt et vindue op, og gerningsmændene har rodet rundt i huset, fortæller vicepolitikommissær Henning Præstegaard.

Et sted har indbrudstyvene også stjålet kontanter. Politiet formoder, at det er de samme gerningsmænd, der står bag, men de har ikke umiddelbart nogen spor efter indbrudstyvene.