Spejlglat morgen: Flere ulykker i landsdelen

Der har været spejlglat flere steder i landsdelen mandag morgen. Det førte til en del trafikuheld i morgentrafikken, men ingen er kommet alvorligt til skade.

En varevogn endte mandag morgen på siden i grøften på Viborgvej øst for Skave. Flere andre uheld har præget landsdelen. Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

På Hjelmvej ved Sevel gled en bil også af vejen fra morgenstunden. Edit original Unpublish På Hjelmvej ved Sevel gled en bil også af vejen fra morgenstunden. ​ Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

1 af 2

- Vi har haft cirka 12 112-opkald, og så har vi haft en del andre opkald, der handler om glatføreuheld, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ralf Høgedal.

Det er tilsyneladende kommet bag på rigtig mange bilister, at der har været glat her til morgen.

Ralf Høgedal, Vagtchef, Midt- og Vestjyllands Politi

Dermed har det været en af de travleste vintermorgener i trafikken denne vinter. Omkring klokken otte i Skive styrtede en 13-årig pige på sin cykel og blev efterfølgende påkørt af en bilist.

På Hjelmvej ved Sevel gled en bil også af vejen fra morgenstunden. Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

- Heldigvis har vi ikke haft nogen alvorlige uheld. Vi har haft en enkelt 13-årig pige, der er kommet til skade med sit ben, fortæller vagtchefen.

Læs også Pas på derude: Glatte veje giver brækkede hænder og arme

Ved Brande endte en bilist på siden på Frihedevej, efter bilen skred ud i en kurve. Det samme skete øst for Skave, hvor en varevogn endte på siden i grøften på Viborgvej.

- Vi har haft rigtig travlt. Det er tilsyneladende kommet bag på rigtig mange bilister, at der har været glat her til morgen, konstaterer Ralf Høgedal.

En varevogn skrev ud i grøften på den spejlglatte rute 16 i skovstykket øst for Skave. Føreren kom ikke alvorligt til skade. Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

Også ved Sevel endte en bilist ude på en mark og på Perregårdvej ved Hvam mistede en kvinde kontrollen over sin bil, der endte på taget på en mark. Også her kunne føreren selv komme ud af bilen og kom ikke alvorligt til skade.

- Vi kan kun opfordre til, at man holder god afstand til forankørende og kommer af sted i god tid, siger vagtchefen med henblik på de kommende dages frostvejr.