Flere ulykker i landbruget

Nye tal fra arbejdstilsynet viser, at der sker flere arbejdsulykker i landbruget.

171013_Arbejdsulykke.jpg

Landbruget er en af de farligste arbejdspladser og faktisk farligere, end man hidtil har troet. Siden 2007 er antallet af arbejdsulykker, der bliver indberettet steget med mere end 50 procent.

- Vi vil jo helst ikke opfattes som nogen, der piver, så vi springer jo rask til tingene og går på,

og engang imellem så ved vi også godt, det er farligt, men vi gør det alligevel, siger Sten Vindum, der

er formand for Landboforeningen Midtjylland.

 

De mange ulykker bekymrer landboforeningerne, der mener, at flere af dem kunne være undgået, hvis landmændene var mere forsigtige.

 

- Vejen frem er kampagner og oplysning. Det handler om, at landmænd og medarbejdere får sat sig sammen omkring bordet og får gået tingene igennem. Men vi er også nødt til at erkende, hvis vi ikke når hele vejen igennem, jamen så vil der nok også komme noget lovgivning ind over, siger Sten Vindum.