Flere ulve ønskes

En biologiprofessor vil have flere ulve til Danmark.

061212_Ulveodbuktion.jpg

Fredag lå klart, at ulven i Nationalpark Thy var en ulv. En obduktion har bekræftet, at den var ægte nok, og det forstærker nu ønkset om, at ulve igen bliver en del af den danske natur.

Professor i biologi ved Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning, siger lørdag til TV/MIDT-VEST, at han gerne så ulven som fast element i den danske fauna.

- Jeg mener, det vil være rigtig godt at få ulven tilbage til Danmark. Ulven er en vigtig og naturlig del af vores økosystem. Den vil bidrage til, at vi får en natur, der i højere grad kan klare sig selv - uden, vi skal gå rundt og passe den. Ulven vil påvirke de de store planteædere, hjortene. Den vil være skyld i, at der er færre, som spiser afgrøder. Med ulven i Danmark vil der blive en større grad af forskellighed, siger Professor Jens-Christian Svenning.

Ulven i Nationalpark Thy var en enlig strejfer, som kan været nået til Thy fra Tyskland. Tyske ulve er de senere år kommet længere og længere nordpå. I sommer blev set en ulv kun 100 km syd for grænsen.

2:09
Dagen efter, det stod klart, at det var en ulv, der blev set og senere fundet død i Nationalpark Thy - bliver der nu argumenteret for flere ulve.