Flere søger hjælp på krisecentre

Antallet af kvinder, der søger hjælp på landsdelens krisecentre, er eksploderet det sidste år. I midt- og Vestjylland har centrene aldrig haft så travlt, som de har nu.

Antallet af kvinder der søger hjælp på landsdelens krisecentre er eksploderet det sidste år. I midt- og Vestjylland har centrene aldrig haft så travlt som de har nu. Og kvinderne, der henvender sig, er samtidig meget hårdere ramt end tidligere.

Én af dem, der har søgt hjælp hos et af landsdelens krisecentre, er Anne. Hendes navn er opdigtet, da hun frygter, at hendes eksmand ellers skal finde hende. Men hendes historie er langt fra opdigtet. I fem år levede hun i et voldeligt ægteskab.

- Det blev hurtig en hverdag fyldt med både fysisk og psykisk vold og voldtægt. Intet, jeg gjorde, var godt nok, fortæller Anne.

Må afvise nogle

For to år siden flygtede hun med sine to børn til Holstebro Krisecenter.

Og både her og hos krisecentret i Herning mærker de, at der øget brug for deres hjælp. Siden juli 2014 har stort set alle pladser i Herning derfor været fyldt op.

- Vi har rigtig mange, der søger hjælp, og vi må jo også desværre sige nej til nogle af de kvinder, der søger hjælp, fordi vi simpelthen ikke har plads til det. Så henviser vi dem selvfølgelig altid til et andet krisecenter. Men det er sværere at finde plads på landsplan, lyder det fra Lene Danner Hessellund, der er leder på Krisecenter Herning.

Indvandrerkvinder fylder i statistikken

Nogle af de kvinder, der fylder allermest i statistikken, er kvinder med indvandrerbaggrund. De senere år er den gruppe blevet væsentligt bedre til at søge hjælp, og i Holstebro har man specialiseret sig i netop den målgruppe.

- De her kvinder kommer en erkendelse af, at her i Danmark der er det altså ikke lovligt at slå sin kone. Kvinderne bliver oplyst om, at dét at leve i et ægteskab med vold, det er ikke acceptabelt, og så søger de hjælp, forklarer Karin Houmann, leder på Krisecenter Holstebro.

Kvinderne er hårdere ramt i dag

En undersøgelse, lavet af Socialpædagogernes Landsforening sidste år, viste, at seks ud 10 kvinder på landets krisecentre er hårdere ramt, end de var for to år siden.

- Det er tunge sager. Det vil sige, at der er meget vold indblandet. Vi har ikke så mange af de der korttidsbesøg. Vi har flere, der bor her længere tid, fortæller centerleder i Herning, Lene Danner.

De midt - og vestjyske krisecentre håber og tror, at det er øget information om vold, der er grunden til, at flere kvinder søger hjælp.

Fik bearbejdet angsten

Anne var heldig at få en plads på Krisecenter Holstebro. Her fik hun hjælp i 11 måneder.

- Selvfølgelig gik jeg stadigvæk med angsten især udenfor centret. Men den fik jeg bearbejdet med tiden, fortæller hun.

- Jeg er sikker på, at havde jeg ikke taget beslutningen om at flygte, så havde jeg ikke siddet her i dag. Og det gør ondt i mit hjerte at tænke på, hvor mine børn ville have været. Det har været mit livs vigtigste og bedste beslutning, siger Anne.

Anne og hendes børn er i dag flyttet fra krisecentret i Holstebro.

På hjemmesiden www.lokk.dk kan man finde en oversigt over alle landets krisecentre.