Flere skoler accepterer rygning

Forbud eller ej - de rygetrængende elever vil ryge. Derfor går flere skoler på kompromis med reglerne.

Rygning er reelt ikke tilladt i de danske folkeskoler - men mange steder går man på kompromis med reglerne, så de mest rygetrængende elever får lov til at tænde en smøg.

TV/MIDT-VEST fortalte tirsdag om Ringkøbing Skole, der har indrettet et specielt rygeskur uden for skolen. Personalet har opgivet at sætte hårdt mod hårdt, fordi eleverne alligevel ryger, forbud eller ej.

Ordningen i Ringkøbing gav anledning til voldsom kritik fra en far til en elev i 8. klasse - men Ringkøbing Skole er langt fra alene. Videbæk Skole er et andet eksempel på en skole, der giver eleverne mulighed for at ryge.

Skur-kort og rygestop-kursus

I Videbæk har man også indrettet et rygeskur - men det må kun benyttes af elever med et "skur-kort" - og inden de får sådan et, skal både forældre og elever til en samtale med skolelederen.

 Elever med et "skur-kort" skal også deltage i et rygestop-kursus, når der er deltagere nok. - Og det er ikke et tilbud, det er en pligt, siger skoleleder Karina Degryr Thomsen.

Sådan fungerer ordningen med "skur-kort" på Videbæk Skole - skoleleder Karina Degryr Thomsen:

01:35 Luk video

En folkeskole kan godt forbyde sine elever at gå uden for skolens område for at ryge. Men ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse tilladeler halvdelen af landets folkeskoler, at eleverne forlader området i skoletiden.

Læs rapporten her - eksternt link.

 

04:07 Luk video