Flere private indsamler til Knæk Cancer

Danskerne har for alvor taget hul på Knæk Cancer-ugen. Her kan I møde tre privatpersoner, der har startet egen indsamling.

19Knaek_0.jpg

I denne uge sætter vi fokus på at knække cancer. Her kan du læse om tre midt- og vestjyder, der har gjort noget ekstraordinært for at samlet ind til Knæk Cancer.

Sælger huer på Facebook

Joan Risgård i Viborg syer huer.

- Da jeg skulle finde ud af, hvad jeg skulle gøre for at samle ind, så blev jeg enig med mig selv om at sy, og så må vi se, hvad der sker, siger Joan Risgård.

Hun vil nu sælge de huer, hun syer, på Facebook.

- Jeg er aflastningsperson for en pige, der har cancer, og før hende var jeg aflastningsperson for en dreng, der havde cancer. Så sammenlagt har jeg været aflastningsperson i sammenlagt halvandet år.

Indsamler på uddannelsessteder

Kørerlærer Karen Nikolajsen går rundt på Uddannelsescenter Holstebro med en indsamlingsbøsse, som hun selv har lavet.

- Der er jo ingen, der kan se sig fri. Det kan ramme alle, siger kørelæreren.

Det besluttede hun sig allerede for sidste år, at hun ville gøre.

- Så opdagede jeg, at der var en anden skole, som havde givet et bidrag, og så tænkte jeg, det kan vi stikke, siger Karen Nikolajsen.

Solgte perleplader for 63.000 sidste år

En gammel kending i Knæk Cancer er nu 12-årige Louise Graff Mouritsen fra Mors, der i år vil gentage succesen med at lave sælge perleplader.

Sidste år var en stor succes. Her samlede hun hele 63.000 kroner ind ved salg af perleplader, og i år gør hun det så igen. For det har hun lovet:

- Det har jeg lovet en nær ven, som jeg selv mistede til kræft her i sommerferien. Det var faktisk hende, der modtog den aller første perleplade, som jeg lavede sidste år.

Perlepladerne kan købes på Facebook og i forskellige butikker i Nykøbing.