Flere kvinder i landbruget end nogensinde

Aldrig før har der været så mange kvindelige elever på landbrugsskolen i Hammerum ved Herning.

kvinder_i_landbruget.jpg
Foto: Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST

For første gang nogensinde var der sidste år en overvægt af kvindelige elever på landbrugsskolen i Hammerum.

I en branche, der mangler folk, er det en glædelig nyhed:

- Landmændene mangler arbejdskraft. Så der er virkelig brug for, at der er flere, der ser den her vej. Og derfor er det godt med flere piger i landbruget, siger Marianne Oksbjerre, der er direktør på Agroskolen i Hammerum.

Bedre fysiske forudsætninger

Ifølge Marianne Oksbjerre er der to forklaringer på, at der er kommet flere kvinder ind i landbruget.

- Der er kommet nogle hjælpemidler, så kvinderne rent fysisk har nemmere ved at tage del i arbejdet.

Og så er der også en anden naturlig forklaring:

- At der kommer så mange piger har også en selvforstærkende effekt. Så finder andre ud af, at det ikke er umuligt. Og så tænker de ”det kan jeg også”, siger hun. 

Udviklingen ser ud til at fortsætte her i 2017, hvor der igen er en overvægt af kvindelige studerende på Agroskolen i Hammerum. 

 
 
Foto: Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST