Opdateret: Flere indbrud i sommerhusområde

Ni sommerhuse ved Fjand blev tirsdag aften brudt op af ukendte gerningsmænd.

sommerhus_fjand.jpg

Flere gange på samme aften blev Politiet kaldt ud til indbrud i et sommerhusområde på Hagevej ved Fjand. Første gang var klokken 18.10, hvor et vindue i et sommerhus var brudt op med et koben, og hele huset var gennemrodet. Klokken 01.30 måtte politiet så igen rykke ud til indbrud i samme område. 

- Vi sender en hundepatrulje derud, og efter at have undersøgt huset følger hunden sporene videre og kommer frem til en tredje adresse, hvor der også har været indbrud, siger Frederik Sundtoft fra lokalpolitiet i Holstebro. 

Anmeldelser tikker ind

Onsdag morgen havde politiet fået tre anmeldelser fra området, men i løbet af dagen er flere tikket ind. Derfor er antallet af indbrud onsdag eftermiddag oppe på ni. 

Politiet ved endnu ikke, hvor meget tyvene har fået med fra de ni indbrud. 

Det var her på Hagevej der var indbrud syv gange samme aften: