Flere gule kort til svinebønder

I år er der uddelt markant flere gule kort til svinebønder, der bruger for meget antibiotika til deres svinebestand. Det glæder en professor.

Gris.jpg

Hele sidste år var der 31 landmænd, der fik et gult kort fra Fødevarestyrelsen. Det tal er steget markant i årets syv første måneder, hvor der allerede er uddelt 47 gule kort. Det skriver DR Nyheder.

Det er en nyhed, der glæder professor i mikrobiologi Hans Jørgen Kolmos:

- Det er udtryk for, at myndighederne nu har fået øje på problemet og er begyndt at tage tingene alvorligt og ydnytte de redskaber, de har i hånden, siger Hans Jørgen Kolmos fra klinisik mikrobiologi på Odense Universiteteshospital til DR.

Samlet forbrug falder

For selvom myndighederne får øjnene op for, at flere køber mere medicin end tilladt, så er det samlede antibiotikaforbrug faldet med 11 procent fra januar til maj i 2015 sammenlignet med 2014.

- Der er allerede i dag landmænd, der kan producere med 10 procent af det gennemsnitlige antibiotikaforbrug. Det er der allerede i dag gode landmænd, der gør. Og det bør alle lære at kunne, siger Hans Jørgen Kolmos.

Men samtidig pointerer professoren, at forbruget skal reduceres med 90 procent, hvis man vil sikre sig mod udbredelsen af de uønskede MRSA-bakterierer.

Læs mere om det gule kort på Fødevarestyrelsens hjemmeside ved at klikke på dette link.