Flere DF-kandidater på vej i Folketinget

Med Dansk Folkepartis fremgang på landsplan tyder meget på, at partiet også vil gå markant frem i Vestjyllands Storkreds.

040615df.jpg

Ved sidste folketingsvalg i 2011 fik Dansk Folkeparti to mandater i Vestjyllands Storkreds, og var tæt på et tredje. Denne gang kan partiet sikre sig hele fire mandater. De to ekstra pladser står til at gå til to mindre kendte kandidater. Både Karina Due, der er i byrådet i Silkeborg, og Preben Andersen, viceborgmester i Skive, har gode chancer for at komme i Folketinget.

- Hver en stemme skal der kæmpes for. Det er jeg også villig til at gøre, siger Preben Andersen, DF, Viborg Vestkredsen.

Dansk Folkeparti har fremgang på landsplan og meget tyder på, at det smitter af i Vestjyllands Storkreds. Dansk Folkeparti fik 22 mandater ved valget i 2011. Lige nu står de til 34. Fremgangen kan give Karina Due og Preben Andersen en billet til Folketinget.

Vi mødte de to kandidater, da de var på stemmejagt i gågaden i Holstebro.