Flere cyklister bruger hjelmen

Gennem årene har flere cyklister taget cykelhjelmen på, viser ny undersøgelse.

cykelhjelm.jpg

Antallet af cyklister med cykelhjelm er steget markant siden 2004, hvor kun 6 % af cyklisterne kørte med hjelm. I dag spænder 28 % hjelmen, når de sætter sig på sadlen og tramper i pedalerne, viser den seneste cykelhjelmstælling, som Rådet for Sikker Trafik har lavet.

- Lige nu står foråret for døren, og flere hopper på cyklen. Det er en god anledning til at få tjekket cyklen og samtidig lige få købt en cykelhjelm. Det er vigtigt, at flere begynder at cykle med hjelm, da den kan gøre en stor forskel, hvis man kommer galt af sted, siger Tina Valter Olsen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Men der er stor forskel på, hvem der er bedst til at putte cykelhjelmen på hovedet. Næsten ni ud af 10 børn cykler med hjelm til og fra skole. Men kigger man på teenagerne og de voksne, så halter de meget bagefter. Blandt cyklisterne over 12 år, er der kun 31 %, som bruger cykelhjelm, og for de voksne er tallet 28 %.

Trygfonden har nu søsat en kampagne 'Nederen Forældre' -

da forældrene skal kræve, at deres børn og teenagere tager hjelmen på, fortæller René Højer fra Trygfonden.

 

Seks skarpe om cykelhjelmen

1: Cirka hver fjerde dansker bruger cykelhjelm.

2: Brugen af cykelhjelm har været støt stigende siden 2004.

3: Cykelhjelm reducerer risikoen for skader på kranie, hoved og hjerne med op til 50 %.

4: Hvis alle brugte cykelhjelm kunne 800 cyklister hvert år undgå alvorlige hovedskader.

5: Fem til ti cyklister kan hvert år redde livet, hvis alle brugte cykelhjelm.

6: Cykelhjelm er ikke lovpligtig, men anbefales af mange organisationer og interessenter.

 

Se et tidligere indslag om unge, der synes, det er yt at bruge cykelhjelm.