Flere cykelstier omkring Ringkøbing Fjord

Flere cykelstier omkring Ringkøbing Fjord

Vejdirektoratet har bevilget 5,4 mio. kroner til endnu flere cykelstier rundt om Ringkøbing Fjord.

Det bliver fremover endnu mere attraktivt at tage cyklen rundt om Ringkøbing Fjord. Vejdirektoratet skyder 5,4 mio. kroner i 12,7 kilometer nye, asfalterede og dobbeltrettede cykelstier rundt om Ringkøbing Fjord, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

De tre strækning, der etableres ligger ved Nymindegab, Sdr. Bork og Hemmet.

Projektet koster i alt 13.5 mio kroner, hvoraf de 5,4 mio. er tilskud fra Vejdirektoratets cykelpulje. Resten betales af Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner.

Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes mål at få cykelsti hele vejen rund om fjorden med tiden, siger borgmester Iver Enevoldsen til avisen.