Flere bilister taget med narko i blodet

Politiet i Viborg har det seneste døgn taget flere bilister med både narko i blodet og bilen.

Indtil videre har politiet i år sigtet mere end 800 narkobilister på landsplan. Arkivfoto. Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Det er kun en uge siden, TV MIDTVEST kunne fortælle, at politiet nu tager flere narkobilister end spritbilister. Alene 

Alene i år har politiet standset og sigtet flere end 100 bilister, der kørte med narko i blodet, og torsdag var den så gal igen.

Klokken 18.35 standsede politiet en 21-årig mand i Bjerringbro. Manden blev testet positiv for det hash, og desuden fandt politiet 70,5 g. hash i bilen.

Læs også Pas på i trafikken: Så farlige er narkobilister

Senere torsdag aften blev en 25-årig mand fra Løgstrup standset af politiet på Rughavevej i Viborg, fordi politiet havde mistanke om, at han var påvirket af cannabis. Han blev testet positiv og havde 3,2 g. hash i bilen.

- Vi har for mange narkobilister, men vi har også kørt målrettet mod det i forbindelse med, at rockergruppen Satudarah er til stede i byen. Så følger hash og narko helt naturligt med, siger Peter Søndergaard, politikommissær hos lokalpolitiet i Viborg.

På landsplan viser de foreløbige tal for 2018 en stor overvægt af narkopåvirkede bilister. Her er omkring 550 blevet taget for spritkørsel, mens politiet har sigtet mere end 800 narkobilister.

04:24

Efter rekord mange sigtes for narkokørsel, efterlyser Birte Baunbæk oplysningskampagner om narkobilisme.

Luk video