Flere ældre føler sig ensomme

Hver fjerde ældre over 65 år føler sig ensom. Tallet stammer fra en undersøgelse i 25 danske kommuner. Thisted Kommune vi nu gøre noget ved sagen.

ensomhed ældre

Der er mandagsklub på plejecentret Solgården i Hundborg, hvor 67-årige Mette Borregaard mødes til aktiviteter med andre ældre fra området.

-Tiden går af sig selv, så der er ikke noget. Men jeg er glad for, at jeg har mit fjernsynet hjemme, det vil jeg nødig undvære. 

 

Mange ældre har netop svært ved at få tiden til at gå og mister kontakten med omgivelserne.

- Når de kommer her, så kan jeg godt se, at de ikke har været vant til at være tæt på andre mennesker, og at deres sociale kompetencer er forsvundet en lille smule, så de skal have hjælp til at komme tæt på andre mennesker, siger Lone Holm, der er aktivitetsmedarbejder på Solgården i Hundborg.

 

Ensomheden er ikke kun et storby-fænomen. De ældre i yderområderne føler sig oftere alene.

- Det kan godt ødelægge vores selvbillede af, hvad det er, vi kan i et lille samfund, og det gør da, at vi skal være meget opmærksomme på, at her har vi også en opgave, som vi ikke troede, vi havde. Den er noget større, end vi regnede med, siger Lone Holm.

 

En vej ud af ensomheden er aktiviteter, som matcher de behov, de ældre har.     

- Vi vil have folk til at mødes.  Kan det lykkes, bare at fange fem procent, som kommer på grund af, at de gerne vil gå til glas, eller fordi de gerne vil male, og så bliver sidegevinsten, at de får skabt nogle kontakter, så er det jo fantastisk, lyder det fra er aktivitetsmedarbejderen.

 

 

Også i Ældresagen er der fokus på de ensomme ældre:

- Der sidder nogle, det ved vi. Vil de absolut sidde alene, så skal de også have lov til det, siger Kaj Kristensen, der er formand for Ældresagen i Thisted Kommune.

 

 

Det er dog et faktum, at de ensomme ældre pirker til vores fælles dårlige samvittighed.      

- Vi kan godt sige, at vi i den fortravlede verden, vi har levet i i mange år, har haft lift for travlt og måske glemmer det gamle naboskab, siger Kaj Kristensen.

 

Udover Thisted, har Morsø, Silkeborg, Skive og Vesthimmerland Kommune, her fra landsdelen, deltaget i ensomheds-undersøgelsen